Gnisten

Lodsbåden Gnisten blev bygget til Frederikshavn Lodseri på Chr. Nielsens værft i 1925. Som lodsbåd sejlede den ud, med lodsen ombord, og mødte de store skibe, der havde brug for lodsens hjælp til at navigere ind til havn eller gennem Kattegat. Gnisten er med sine blot 8 meter den mindste af de bevarede lodsbåde i Danmark.

Oprindeligt var skibet rigget med stagfok og gaffelstorsejl, og havde en 10 HK Hein-motor, og siden en 20 HK Gamma-motor fra Frederikshavn motorfabrik. Efter 50 års tjeneste blev båden solgt og ombygget til lystfartøj, men var tæt på at ende sine dage på en pløjemark uden for Frederikshavn.

Her overtog Værftshistorisk Selskab i 2002 båden, der efterfølgende gennemgik en stor restaurering og blev ført tilbage til det oprindelige udseende. I 2014 blev den igen søsat, blank og flot med den for lodsbåde karakteristiske grønne farve. Nu sejler Gnisten igen, og formidler en særlig side af Frederikshavns maritime historie.

Gnisten er erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden, der også har støttet renoveringsprojektet.

Oliver

„Oliver“ er en replik af pakke- og postbåden „Pollux“ af typen Danske Jagt efter E.C. Benzons konstruktion fra 1868.

Disse både blev indsat i pakkefarten med stykgods og også i passager- og pakkesejladsen mellem f.eks. Nykøbing og Kiel eller Kiel-København.

Det særlige ved skibskonstruktionen er, at Benzon ændrede den gamle ”torskeform” på skibets linjeføring under vandet og lagde den største bredde på midten. Derved fik skibene en større lastkapacitet og bedre sejlegenskaber og større hurtighed, med en samtidig lettere konstruktion.

For at bevise sin konstruktions overlegenhed lod Benzon gerne sine egne Jagter ”Castor” og ”Pollux” sejle om kap med hinanden, ligesom han lod dem sejle mod andre Jagter af samme størrelse.

Skitser af Benzon bliver i forbindelse med renæssancen af veteranskibs-sceneriet siden 1970erne gerne brugt som basis for replikker til rent private formål som last både.

Hans Petersen på Læsø har bygget 5 skibe. Anna nu Oliver som nummer 1. Derefter Hilmar og Anna som begge er galeaser. Hilmar er hjemmehørende i skärhamn og Anna på Hven. Derefter byggede han Lina hjemmhørende i Mollösund. Den største på 44 fod byggede han tilsidst nemmelig Spejderskibet Klitta.

Byggeår 1978
Værft           Hans Petersen Vestrø, Læsø DK
Bygget af     Lærk på Eg
Sejlareal      85 m2
L.o.a 15 m, Skroglængde 11,90 m, Brede 3,70 m, Dybgang 1,76 m
Motor           123 PS Volvo-Penta-Diesel
Vægt            ca. 16 to.

Skibsbygger Hans Petersen på besøg Hilmar 2016

Søsterskibe

Bådelauget Kaperen

Nyt Skib anskaffet i 2015. 

Tidligere fiskekutter FN 420, “Regitze Bianca” fra Læsø.

Detaljer om skibet følger, når jeg får dem fra Birger.

Sæby Rednings- & Bjergelaug er stiftet 1991 og består i dag af 22 medlemmer.

Medlemmerne mødes den første tirsdag i hver måned til klubaftener. 

Derudover deltager Kaperen i mange forskellige maritime arrangementer.

Interesserede kan søge om optagelse som medlemmer gennem bestyrelsen ved skriftlig henvendelse til:  Sæby Rednings- & Bjærgelaug, af 1991, Hattemagervej 29, 9300 Sæby.  

W. Klitgaard

W. Klitgaard er et spændende gammelt skib. Det er fra 1891, hvor det blev søsat fra Frederikshavn. Oprindeligt er det bygget med kulfyret dampmaskine såvel som sejl, og er derfor et glimrende eksempel på overgangen fra sejl til damp. W. Klitgaard fungerede i hele 92 år som snurrevodskutter, helt indtil hun fra 1984 til 1988 på initiativ af en flok ihærdige frederikshavnere blev restaureret. Fra 1988 har W. Klitgaard fungeret som museumsskib.

W. Klitgaard er 26,15 meter lang med en mastehøjde på 22 meter.

www.wklitgaard.dk

Nye Dækshuse/Ruf

Klitgaard har i vinteren 2010 – 2011 været inde i hallen på Strandby Værft, hvor det bl.a. er blevet til nye dækshuse/ruf samt afpudsning og kalfatring af dækket.
FLOT ARBEJDE 
Vi glæder os til at se Klitgaard i vandet igen.
Igen i vinteren 2011 – 2012 har W Klitgaard været på land i Strandby og har fået skiftet flere klædningsplanker. 

Rekonstruktionsplan for maskinrumsopbygning og halvruf agter

I forbindelse med tilpasningen af W. KLITGAARDs profil, rigning og dækslayout til perioden 1891 – ca. 1910, skal nuværende kombinerede maskinruf/halvruf, udført af stål, rives og erstattes af to separate halvruf.

Der er valgt en udførelse, der står i relation til skibet efter udskiftning af dampmaskineriet ca. 1900. Til grund for rekonstruktionen ligger følgende rekonstruktionsplan.

Dokumentation

Det historiske dokumentationsmateriale består af målingsbevis fra årene 1891, 1894, 1904 og 1913, samt fotografier fra henholdsvis 1891, ca. 1908-1910 og 1912. I tillæg bygger oplysningerne på spor i bjælker om bord.

Mens målingsbeviserne indikerer at skibets to halvruf fremstod nogen lunde uforandret indtil 1913, viser billederne noget andet.

Det forreste halvruf, kaldet ”Opbygning over Kedlen” havde ifølge målingsbeviserne følgende dimensioner, målt på ruffets indersider: (opgivne i decimalfod, danske)

Længde: 6,9 fod = 216,6 cm

Bredde: 6,7 fod = 210,4 cm for; 6,35 fod = 199,4 cm midt; 6,0 fod = 188,4 cm agter

Højde: 1,2 fod = 37,7 cm

Imidlertid dokumenterer et foto fra 1891, at opbygningen over dampkedlen rager ca. 80 cm over dækket.

Dette har sin forklaring i, at skibets dampkedel var 220 cm høj. På foto fra Esbjerg 1908- 1910 kan maskinruffet knapt ses, men synes at være ret lavt. På foto fra Århus havn 1912 ses et maskinruf under lønninghøjde. Ruffet har et stort skylight, udstyret med messingribber, placeret forude på ruftaget. Et vertikalt udstødningsrør står til styrbord. Nedgang med skydekappe og lange glidelister sidder i styrbords side. Det kan synes som at der er to luger, en i hver ende af ruffet, der begge løber på de samme glidelister.

Halvruffet agter havde ifølge målingsbeviserne følgende dimensioner (også målt på indersiderne):

Længde: 4,4 fod = 138,2 cm

Bredde: 5,3 fod = 166,4 cm for; 4,75 fod = 149,2 cm midt; 4,2 fod = 121,9 cm agter

Højde: 1,25 fod = 39,3 cm

Billederne fra 1891 og ca. 1910 viser et halvruf i overensstemmelse med målingsbeviset. Ruffet strækker sig formentlig over to bjælkerum. Mesanmasten går ned gennem ruftagets forende. Ruffets beskedne størrelse giver ikke anledning til at tro, at ruffet har haft skylight, da arealet var optaget af nedgangskappe, mesanmast og kompassets nathus. Lys har derfor formentlig kommet ind gennem lysventiler i ruffets sider.

Rekonstruktion generelt.

Begge ruf var oprindeligt bygget af træ. De hvilede på solide kraveller og dæksbjælker og var opbygget med relativt smalle egetræs karme med hjørnestykker, og fyldninger af fyr eller lærk. Ruftaget bestod af fyr/lærketræsplanker, formentlig med randplanker af egetræ, på nedsvalede egetræsbjælker med beskeden bjælkebugt. Plankerne var spigret, kalfatret og beget. Begge ruf var rigeligt forboltet til kraveller og bjælker med gennemgående, galvaniserede klinkbolte. De var begge malede, med detaljer i blankskrabet udførelse.

Maskinruf

Ruffet konstrueres som beskrevet ovenfor. Længden tilpasses til eksisterende bjælkelag.

På ruffets agterside, forskudt til styrbord, anrettes nedgang til maskinrummet, bestående af halvdøre med fyldinger og en skydekappe, der løber langskibs. Skydekappe i egetræ udføres efter Fondens anvisninger.

Halvdørene gik formodentlig ned til bundkarmen. Dette arrangement bliver dog næppe godkendt af Søfartsstyrelsen, hvorfor halvdørene eventuelt afblændes på indersiden med en fast plade, i samråd med

Søfartsstyrelsen og Fonden.

Dørene får hængsler, kastekroge, lås og vrider m/udvendig knop, alt i poleret messing. Ruftag, skydekappe og dørfyldinger males i samme farve som siderne.

Skylight i egetræ udføres efter Fondens anvisninger.

Karmer, hjørnestykker og dørrammer står blankskrabet, mens fyldinger males i en lys farve.

Øvrige detaljer, der ikke er beskrevet her, aftales på forhånd med Fonden.

Halvruf agter Ruffet konstrueres som maskinruffet. Også her tilpasses længden til eksisterende bjælkelag. Ruffets placering bestemmes af mesanmasten, da denne går ned langs indersiden af ruffets forkant.

På ruffets agterside, forskudt til styrbord, anrettes en nedgang, bestående af en lav skydekappe og halvdøre med fyldinger, hvis dørstok formentlig har stået bundkarmen lige over dækket. Dette arrangement bliver dog næppe godkendt af Søfartsstyrelsen, hvorfor halvdørene eventuelt afblændes på indersiden med en fast plade, i samråd med Søfartsstyrelsen og Fonden.

Dørene får hængsler, kastekroge, lås og vrider m/udvendig knop, alt i poleret messing. Ruftag, skydekappe og dørfyldinger males i samme farve som siderne.

Karmer, hjørnestykker og dørrammer står blankskrabet, mens fyldinger males i en lys farve.

Øvrige detaljer, der ikke er beskrevet her, aftales på forhånd med Fonden.

Antikvariske retningslinier

De to ruf genopbygges efter Skibsbevaringsfondens antikvariske retningslinier. Der skal benyttes materialer, befæstigelser, forarbejdning og overfladebehandling, der er i overensstemmelse med skibsbygningstraditionen omkring 1900. Dette udelukker brug af f.eks. syrefaste skruer og bolte, skruer med krydsspor, forkromede beslag, moderne lim, fugemasser osv. Alle overflader skal slutbehandles med håndværktøj, så f.eks. spor efter maskinhøvl, vinkelsliber eller pudsemaskine er slettet.

Overflader, der skal fremstå blanke, stryges med olie eller 1-komponent olielak. Malte overflader stryges med linoliemaling eller traditionel, halvblank kuttermaling f.eks. Farvolin. Farver aftales med

Skibsbevaringsfonden.

Til hjælp ved rekonstruktionen leverer Skibsbevaringsfonden detaljeskitser i fornødent omfang. I det omfang Søfartsstyrelsen måtte forlange egentlige konstruktionstegninger, udføres disse af værftet.

Bådelauget Alvilde

Den 31. marts 1897 kunne man i FREDERIKSHAVN AVIS under overskriften: ”SKIBSBYGGERI” – med gotisk skrift læse følgende:

”Fra Skibsbygmester N. Olsens Værft i Frederikshavn løber i Eftermiddag atter en nybygget Fiskekutter af Stablen. Kutteren, der koster fuldt udrustet 13.000 kr., er 34 tons drægtig og skal føre Navnet ”ALVILDE”. Den skal have Hjemsted i Sæby, med Fiskehandler N. Larsen af Sæby som bestyrende Reder.”

Sådan begyndte det for det smukke skib ”ALVILDE”. Dette skib som må opfattes som en ypperlig repræsentant for fiskefartøjerne fra starten af det egentlige havgående fiskeri, som tog sin begyndelse i 1880’erne. ”ALVILDE” var med i det man kan kalde ”1. generation” af søgående fartøjer – bygget som den var til fiskeri for sejl alene: Slankt og skarpt undervandsskrog, stormast og mesan med ca. 200 kvadratmeter sejlareal. Dette skib, ad uransagelige veje – gennem hænderne på ikke færre end 15 forskellige ejere – og med 8 forskellige navneskilte –  kom efter mange år til at havne i hænderne på en flok mennesker i Århus området i 1978.

Alvilde tilbage i Frederikshavn
I 2006 kom Alvilde igen til Frederikshavn. Den første kontakt var til FDF Frederikshavn Søkreds som desværre ikke kunne financere driften af endnu et skib. Man var imidlertid meget interesseret i at beholde Alvilde i Frederikshavn og derfor blev FORENINGEN TIL ALVIDES BEVARELSE dannet og de er i dag ejere af skibet