W. Klitgaard er et spændende gammelt skib. Det er fra 1891, hvor det blev søsat fra Frederikshavn. Oprindeligt er det bygget med kulfyret dampmaskine såvel som sejl, og er derfor et glimrende eksempel på overgangen fra sejl til damp. W. Klitgaard fungerede i hele 92 år som snurrevodskutter, helt indtil hun fra 1984 til 1988 på initiativ af en flok ihærdige frederikshavnere blev restaureret. Fra 1988 har W. Klitgaard fungeret som museumsskib.
W. Klitgaard er 26,15 meter lang med en mastehøjde på 22 meter.
Nye Dækshuse/Ruf
Klitgaard har i vinteren 2010 – 2011 været inde i hallen på Strandby Værft, hvor det bl.a. er blevet til nye dækshuse/ruf samt afpudsning og kalfatring af dækket.
FLOT ARBEJDE
Vi glæder os til at se Klitgaard i vandet igen.
Igen i vinteren 2011 – 2012 har W Klitgaard været på land i Strandby og har fået skiftet flere klædningsplanker.
Rekonstruktionsplan for maskinrumsopbygning og halvruf agter
I forbindelse med tilpasningen af W. KLITGAARDs profil, rigning og dækslayout til perioden 1891 – ca. 1910, skal nuværende kombinerede maskinruf/halvruf, udført af stål, rives og erstattes af to separate halvruf.
Der er valgt en udførelse, der står i relation til skibet efter udskiftning af dampmaskineriet ca. 1900. Til grund for rekonstruktionen ligger følgende rekonstruktionsplan.
Dokumentation
Det historiske dokumentationsmateriale består af målingsbevis fra årene 1891, 1894, 1904 og 1913, samt fotografier fra henholdsvis 1891, ca. 1908-1910 og 1912. I tillæg bygger oplysningerne på spor i bjælker om bord.
Mens målingsbeviserne indikerer at skibets to halvruf fremstod nogen lunde uforandret indtil 1913, viser billederne noget andet.
Det forreste halvruf, kaldet ”Opbygning over Kedlen” havde ifølge målingsbeviserne følgende dimensioner, målt på ruffets indersider: (opgivne i decimalfod, danske)
Længde: 6,9 fod = 216,6 cm
Bredde: 6,7 fod = 210,4 cm for; 6,35 fod = 199,4 cm midt; 6,0 fod = 188,4 cm agter
Højde: 1,2 fod = 37,7 cm
Imidlertid dokumenterer et foto fra 1891, at opbygningen over dampkedlen rager ca. 80 cm over dækket.
Dette har sin forklaring i, at skibets dampkedel var 220 cm høj. På foto fra Esbjerg 1908- 1910 kan maskinruffet knapt ses, men synes at være ret lavt. På foto fra Århus havn 1912 ses et maskinruf under lønninghøjde. Ruffet har et stort skylight, udstyret med messingribber, placeret forude på ruftaget. Et vertikalt udstødningsrør står til styrbord. Nedgang med skydekappe og lange glidelister sidder i styrbords side. Det kan synes som at der er to luger, en i hver ende af ruffet, der begge løber på de samme glidelister.
Halvruffet agter havde ifølge målingsbeviserne følgende dimensioner (også målt på indersiderne):
Længde: 4,4 fod = 138,2 cm
Bredde: 5,3 fod = 166,4 cm for; 4,75 fod = 149,2 cm midt; 4,2 fod = 121,9 cm agter
Højde: 1,25 fod = 39,3 cm
Billederne fra 1891 og ca. 1910 viser et halvruf i overensstemmelse med målingsbeviset. Ruffet strækker sig formentlig over to bjælkerum. Mesanmasten går ned gennem ruftagets forende. Ruffets beskedne størrelse giver ikke anledning til at tro, at ruffet har haft skylight, da arealet var optaget af nedgangskappe, mesanmast og kompassets nathus. Lys har derfor formentlig kommet ind gennem lysventiler i ruffets sider.
Rekonstruktion generelt.
Begge ruf var oprindeligt bygget af træ. De hvilede på solide kraveller og dæksbjælker og var opbygget med relativt smalle egetræs karme med hjørnestykker, og fyldninger af fyr eller lærk. Ruftaget bestod af fyr/lærketræsplanker, formentlig med randplanker af egetræ, på nedsvalede egetræsbjælker med beskeden bjælkebugt. Plankerne var spigret, kalfatret og beget. Begge ruf var rigeligt forboltet til kraveller og bjælker med gennemgående, galvaniserede klinkbolte. De var begge malede, med detaljer i blankskrabet udførelse.
Maskinruf
Ruffet konstrueres som beskrevet ovenfor. Længden tilpasses til eksisterende bjælkelag.
På ruffets agterside, forskudt til styrbord, anrettes nedgang til maskinrummet, bestående af halvdøre med fyldinger og en skydekappe, der løber langskibs. Skydekappe i egetræ udføres efter Fondens anvisninger.
Halvdørene gik formodentlig ned til bundkarmen. Dette arrangement bliver dog næppe godkendt af Søfartsstyrelsen, hvorfor halvdørene eventuelt afblændes på indersiden med en fast plade, i samråd med
Søfartsstyrelsen og Fonden.
Dørene får hængsler, kastekroge, lås og vrider m/udvendig knop, alt i poleret messing. Ruftag, skydekappe og dørfyldinger males i samme farve som siderne.
Skylight i egetræ udføres efter Fondens anvisninger.
Karmer, hjørnestykker og dørrammer står blankskrabet, mens fyldinger males i en lys farve.
Øvrige detaljer, der ikke er beskrevet her, aftales på forhånd med Fonden.
Halvruf agter Ruffet konstrueres som maskinruffet. Også her tilpasses længden til eksisterende bjælkelag. Ruffets placering bestemmes af mesanmasten, da denne går ned langs indersiden af ruffets forkant.
På ruffets agterside, forskudt til styrbord, anrettes en nedgang, bestående af en lav skydekappe og halvdøre med fyldinger, hvis dørstok formentlig har stået bundkarmen lige over dækket. Dette arrangement bliver dog næppe godkendt af Søfartsstyrelsen, hvorfor halvdørene eventuelt afblændes på indersiden med en fast plade, i samråd med Søfartsstyrelsen og Fonden.
Dørene får hængsler, kastekroge, lås og vrider m/udvendig knop, alt i poleret messing. Ruftag, skydekappe og dørfyldinger males i samme farve som siderne.
Karmer, hjørnestykker og dørrammer står blankskrabet, mens fyldinger males i en lys farve.
Øvrige detaljer, der ikke er beskrevet her, aftales på forhånd med Fonden.
Antikvariske retningslinier
De to ruf genopbygges efter Skibsbevaringsfondens antikvariske retningslinier. Der skal benyttes materialer, befæstigelser, forarbejdning og overfladebehandling, der er i overensstemmelse med skibsbygningstraditionen omkring 1900. Dette udelukker brug af f.eks. syrefaste skruer og bolte, skruer med krydsspor, forkromede beslag, moderne lim, fugemasser osv. Alle overflader skal slutbehandles med håndværktøj, så f.eks. spor efter maskinhøvl, vinkelsliber eller pudsemaskine er slettet.
Overflader, der skal fremstå blanke, stryges med olie eller 1-komponent olielak. Malte overflader stryges med linoliemaling eller traditionel, halvblank kuttermaling f.eks. Farvolin. Farver aftales med
Skibsbevaringsfonden.
Til hjælp ved rekonstruktionen leverer Skibsbevaringsfonden detaljeskitser i fornødent omfang. I det omfang Søfartsstyrelsen måtte forlange egentlige konstruktionstegninger, udføres disse af værftet.
