Frederikshavn Bedding

Beddingens nyheder

Nyheder

Trappelift

Trappeliftfirma, CAMA, Frederikshavn, har sponsoreret og monteret en trappelift op til mødelokalerne.

Vi er meget glade for liften, som hjælper de gangbesværede op af trappen til 1.salen.

Mange Mange tak til CAMA.

10 års jubilæum

I år er det 10 år siden Ib Bjørn Poulsen stiftede Maritim Historisk Forening.  

Nye medlemmer af Maritim Historisk Forening

Mogens Rhode med garnfiskerbåden "Lotte", som kommer til at ligge ved nordsiden af beddingens bro.

Jørgen Bak Rasmussen fra Hobro med båden Holger Danske, som er en forhenværende hjemmeværnsbåd.   

Med de tilknyttede både er der nu ikke længere plads ved beddingens bro. Evt. nye medlemmer må derfor forhandle med Fr.havn Havn om tilladelse til at ligge ved Pier 2's nordside.

NY fast mand på bedding

Mandag den 23 februar 2015 startede Jørn Jensen tlf. 22558654 på beddingen og har overtaget Jørn Heidemanns arbejde.

Jørgen er 59 år, bosiddende i Skagen og udlært maskinarbejder.

Tag god imod Jørgen.

Parkering på beddingens område

Det er efterhånden blevet hovedreglen, at private biler parkeres på beddingens område. (Tidligere var parkering forbudt - tiderne skifter åbenbart)

Svagtgående og andre ligestillede skal selvfølgelig have lov til at parkere på området.

Parkering kan også blive nødvendig i forbindelse med af- og pålæsning mv.

Jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at parkering sker helt på eget ansvar, og en eventuel skadevolder kan ikke drages til ansvar for eventuelle skader.

Tændingsnøglen skal forblive i bilens tændinglås, hvorved enhver har ret til at flytte bilen, hvis den holder i vejen.

Ved parkering på området - tænk på hvor og hvordan du parkerer, så du holder så lidt som muligt i vejen for andre.

Ovenstående er et uddrag fra beddingens ordensregler.

Der er en fin parkeringsplads overfor beddingen - på det grønne område.

                                      Knud Erik Hørby  

WWW.Frederikshavnbedding.dk

Send endelig indlæg og nyheder til mig, så sætter jeg dem på hjemmesiden.
Knud Erik hørby.
kehorby@youmail.dk 

SKILT PÅ BETONMUR

Vi skal have lavet et velkomst-skilt, som skal opsættes på muren ud mod Langerak. 

Skiltet skal have en ordlyd:    (Der er forslag om nedenstående)

 VELKOMMEN  

         KIG INDENFOR

         DETTE ER ET ARBEJDENDE HISTORISK SKIBSVÆRFT

         Maritim Historisk Forening

Teksten skal også stå på engelsk og tysk.

Har du forslag til en anden tekst - send forslag på mail til Knud Erik Hørby eller Walther Hansen. (mail adr. står på kontaktsiden)

Vi er blevet kontaktet af Bjarne Skov Poulsen, som har skrevet en bog om skibet s/s Gerda Toft og dennes forlis i 1954. Bogen kan læses gratis på www.gerdatoft.dk.

Et stort flot stykke arbejde.

Tak til Bjarne 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------   

Den nye truck kan løfte 2500 kg. og løfte til en højde på 4,5 m.

Alle med bilkørekort må benytte trucken.

Hvis man ikke har truckkørekort, skal trucken være låst til en løftehøjde på 1 m.  

Låsen/spærringen sidder til højre for rattet.

Mobilkranen må KUN benyttes af personer med krancertifikat. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
   
Det skrider godt fremad med GNISTEN.
Er der ikke nogen der har lyst til at give en hånd med på Gnisten ? 
Man behøver ikke være håndværker for at hjælpe Frank og de andre.
Gnisten er nu i vandet.

Kontakt Frank Mørk, hvis du har tid til at hjælpe.

Vi skulle gerne have Gnisten ud og sejle i 2015.

----------------------------------------------------------------------------

Træbroen er nu blevet færdig med ny beklædning, som er jævn og ikke glat.

Træpladerne er kun fastgjort med med ganske få skruer for at undgå vandindtrængning i pladerne. Det betyder at pladerne ligger en smule løst. Vi håber de falder til i løbet af vinteren.

EN STOR TAK TIL ALLE HYDROBIA FOLKENE FOR DET FLOTTE RESULTAT.

En del af pengene til renoveringen af broen kommer fra Danske Bank. Tak for tilskuddet.

Den yderste træbro er særdeles glat og det frarådet at gå på denne del af broen.

Håber vi kan skaffe penge til at forbedre denne del af broen også.

-------------------------------------------------------------------------

Den gamle 2 cylindrede Alpha motor er blevet flyttet ind i den "Brune Museumshal", og der er blevet bygget gangbro hele vejen langs den ene side og enden med svinghjulet. Dernæst er udstødning blive ført ud af den nordlige halgavlen, og der er opsat en ny kompressor til 30 Bar, som kan forsyne startluftflaskerne med luft.

---------------------------------------------------------------------------

VHS folkene er gået igang med renovering af en gammel tysk lyskaster/projektør med tilhørende generator fra 2.verdenskrig.

Et kæmpe arbejde, idet skærmene er meget rustne.

----------------------------------------------------------------------------


Beddingen har fået forærende et gammelt snorrevods-anker-spil og 2 stk. tovtrumler til snorrevodsfiskeri. Begge dele bliver stillet op som museumsgenstande med billeder af tingene monteret på fiskekutteren FN 2, hvorfra de stammer.
Tak til Jens og Per for tingene.

---------------------------------------------------------------------------

Fra B&W Man / Alpha Diesel har vi fået en af de gamle støberigryder, som skal udstilles i den brune museumshal.

---------------------------------------------------------------------------

Portene på stoksav-skuret er i øjeblikket ved at blive udskiftet.

Knud Erik Andersen er sjakbejds på projektet. 

Pengene til udskiftningen af træværket kommer fra forsikringsselskabet Vendsyssel. 

KIG FORBI BEDDINGEN

Hej

Alle er meget velkomne til at kigge forbi beddingen, hvor der altid er åben i tiden mellem kl. 0800 og 1500.
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag formiddag er der mange forskellige aktiviteter af diverse arbejdsgrupper.
Kom og hils på gutterne.
Kl. 0900 og igen kl. 1130 er der som regel indendørs-hygge med kaffe mv.

Netværket er kommet til fungere igen under navnet "frederikshavnbedding". Password til det trådløse netværk, er ophængt i kontoret.

Den over 100 år gamle stoksav arbejder

Knud Hansen 24.03.2017 17:19

kommet ind i en historisk fase af skibe/både der har sejlet ved og i Grønlandsvestkyst siden 1721, fundet mange relaterede hjemmesider der nævner skibe og grønl

Preben Arenfeldt Larsen 06.09.2015 16:24

Utroligt, og startede Frederikshavs Værft, og senere Danyar over 13 år. Flere bygninger var dømt af et fjols for nedrivning, samt rep. lukket, og dermed værftet

Nyeste kommentarer

08.07 | 19:28

Hej Egon, Tak for en inspirerende rundvisning i aften - dejligt at s...

21.10 | 08:36

Hej med jer, jeg har en drøm om at eje en gammel kutter i stil med Hirsehol...

10.10 | 18:06

Jeg gætter på at I er helt på det rene med at søsterskibet stadig sejler, hed...

14.07 | 00:26

Ønsker du at købe dit eget hus, bygge din egen virksomhed?Jeg ...